Archive for the ‘Velstand’ Category

Jeg er vild med vores regering. Og nu skal jeg forklare hvorfor.

På trods af mit ivrige forsøg på at påvirke deres politik i en positiv retning, og deres ignorering af samme, har de alligevel fundet en måde hvorpå nogenlunde samme resultat som jeg gik efter, kan opnås. Deres metode er blot meget mere udspekuleret og gemen end noget en blød mand med et hjerte af guld som mit nogensinde kunne have udtænkt. De har nemlig udnyttet deres enorme netværk og gennem et ondsindet lobbyarbejde af frygtindgydende proportioner fået videnskaben med på den…

Se selv her. En vaccine mod hudkræft, siger du? Intet mindre end genialt, siger jeg. Hvordan tror I denne nyhed bliver modtaget af de solariebrune masser af sociale tabere der udgør den absolutte bund af det danske samfund? Med spontane glædesudbrud og taksigelser, naturligvis! Nu kan de jo tage sol adskillige gange om ugen for at bevare den “flotte” kulør helt uden at skulle bekymre sig om småbagateller som hudkræft (jeg antager at frygten sidder et sted dybt inde i dem alle – men jeg er også lidt bange for at jeg dermed overvurderer dem. Betydeligt).

Samtidig jubler politikerne på højborgen og gnider sig gnækkende i deres små fedtede hænder, når de da ikke high-fiver hinanden, fordi de nu endelig har fundet en legitim måde at afskaffe den befolkningsgruppe som utvivlsomt er den største udgift for statskassen.

For det er jo et scam, folkens. Der findes naturligvis ikke en vaccine mod hudkræft, men med disse nye pseudo-videnskabelige resultater in mente tager poletnegerne nu formentlig endnu mere sol, og vil derfor endnu hurtigere forlade denne jord. Jeg formoder desuden at staten har købt sig ind på solariemarkedet, således at den øgede omsætning på landets solarier bliver en dobbelt bonus for dem. Det er lige så simpelt, som det er genialt. Bravo!

Jeg forventer – nej, forudser – at videnskaben inden for en overskuelig fremtid offentliggør en række lignende forbløffende fund, og da jeg jo er på forkant med slige sager, vil jeg her præsentere mine bud på hvad disse videnskabelige resultater kunne bestå af.

Et af de vigtigste fund vil utvivlsomt være at det viser sig at rygning, i modsætning til alle tidligere undersøgelsers upålidelige resultater, slet ikke er farligt! Ja, ikke bare er det ganske harmløst – det er også decideret sundt for vores fysiske såvel som psykiske velvære at ryge. Det må ligeledes her formodes at staten køber sig ind på cigaretmarkedet, ikke blot for at lukrere på den eksplosivt øgede omsætning, men så sandelig også for at sørge for at indholdet af nikotin, tjære, formaldehyd, rohypnol og methanol øges væsentligt. All for a good cause, you see.

Dernæst vil nogle dedikerede videnskabsmænd finde kuren mod HIV og AIDS som heldigvis bliver så ekstremt billig at producere at alle vil have råd til den. Dette giver naturligvis bøsser frit spil for en stund, men vil i sidste ende (jeg kunne ikke lade være) resultere i at staten får udryddet denne uønskede minoritet. Staten ejer alligevel medicinalindustrien, så det bliver ingen sag at pille ved ingredienserne i “kuren”.

Den sidste er en anelse progressiv, vil nogle sikkert mene, men jeg tror på at regeringen får den gennemført alligevel. I trust you guys. Om ganske få år vil det vise sig at man, hvis man reproducerer sig inden det 25. år fra fødslen, øger risikoen for at få det berygtede demensalzheimerskræftprostatapoliopest-syndrom med ca. 367 %. Dermed vil der til alles glæde og tilfredsstillelse blive sat en effektiv stopper for de alt for unge mødre der er i færd med at skabe næste generations samfundstabere. Skulle der være nogen der trodser advarslerne og føder børn inden de er opgaven voksen (og jo, det skal der nok være), kan vi roligt regne med at deres forbrug af cigaretter og junkfood (et område som staten formentlig også vil påvirke positivt) sørger for at de ikke når langt.

Hvis denne kur mod hudkræft er noget fingerpeg, går vi en lys fremtid i møde. Jeg glæder mig.

Reklamer

Hvordan kan det være at alle vandhaner i den bygning hvor jeg sidder, er placeret så frustrerende tæt på vasken at man ikke kan få en flaske ind under den og få noget koldt vand at drikke mens man skriver speciale?

Jeg sidder på mit klaustrofobiske kontor – hvor vinduet i øvrigt er strategisk klogt placeret lige foran mig, så jeg ikke kan undgå at se de mange skønne piger der dagen lang går forbi ude i solskinnet – adskillige timer om dagen, og min gane bliver altså en anelse tør af det. Men kan man få vand? Nixen bixen, du kan glemme det, din samfundsnasser! Ca. en time efter min røv har ramt stolen, har jeg bællet min halve liter medbragte vand, og så er der altså åbenbart lukket for den slags goder – med mindre man selvfølgelig flotter sig og render i kantinen for at købe en flaske kildevand til den nette sum af 15,95 kr. (et professionelt gæt, jeg har aldrig prøvet at købe det), men det strider altså desværre bare imod alle mine principper at købe vand på flaske. Uanset hvor tørstig og rig jeg så måtte være.

Hvis det bare var en tilfældighed, kunne jeg måske bære over med den åbenlyse idioti, men det ved man jo at det ikke er. Næh nej, der har siddet en eller anden fessor-type med nogle gedigne murstensbriller der studerer persuasive design eller en anden småfascistisk kommunistuddannelse, og har fundet ud af at “hvis afstanden mellem hane og vask er præcis 13,7 cm, kan de studerende ikke stjæle vores vand!” (indsæt selv Anders Fogh-agtig stemme).

Nogle gange glemmer jeg fanme helt at AAUs fornemste opgave er at sørge for at berige det danske erhvervsliv med veluddannede kandidater i alle afskygninger, og at det ikke bare er en grisk pengemaskine. Eller vent, er det omvendt?

Jeg har endnu ikke fået tjekket det (til gengæld bliver det min hovedopgave i morgen, kan jeg love jer), men jeg vil vædde min overdådige månedsløn på at der på de fastansattes gemakker forefindes både amerikanske køleskabe, læderbetrukne chaiselonger og ikke mindst guldbelagte vandhaner perfekt designet således at en halvliters plastikflaske passer, som var den skabt til det, ind under hanen – tja, hvem ved, måske har de endda vandkølere, de nederdrægtige svin!

Er der noget at sige til at man trøstespiser Rittersport, chokoladecroissanter fra kantinen eller M&Ms fra automaten dagen lang når man hver eneste dag er oppe imod den slags social uretfærdighed?

Og kom så ikke her og påstå at det ikke er seriøse emner der bliver taget op på bloggen…

Nu kommer jeg muligvis til at træde nogen over tæerne, men… Well, fuck it. Jeg forsøger at være nogenlunde rationel i mine valg i livet (og det er ikke her der skal jokes – I’m serious. Det er bare ham den fulde idiot der fucker alting op fra tid til anden). Da jeg gerne vil bruge mit liv på noget fornuftigt (alt er relativt jo), og dumme mennesker som regel giver mig meterlange løg, er det yderst sjældent at jeg ser tv ud fra devisen om at det meste af sendefladen er fyldt med latterlige møgprogrammer der på værste vis udnytter pøblens trang til at se semi-kendte udfolde sig i diverse spændende former for “underholdning” – f.eks. dans, skøjteløb eller “sang” (ja, citationstegnene er med fuldt overlæg).

Men da jeg i weekenden så Super Bowl sammen med en flok gæve gutter (nej, jeg ser ikke normalt NFL, men der var tyve liter sodavand, chips med de obligatoriske to liter dip til, et par pakker hot wings og pommes, en pose blandet slik, to liter is og to dødsburgere der overbeviste mig om at jeg skulle se det), kunne jeg jo ikke undgå at se reklamer for nogle af de seriøst fordummende snotprogrammer de sender i fjerneren, og jeg vidste sgu ærlig talt ikke om jeg skulle græde eller grine da hende den blonde dåse fra Paradise Hotel i en reklame siger noget med: “hun skal bare ud, og det kan kun gå for hurtigt!”

Jeg har aldrig fulgt med i nævnte reality-show og jeg kan garantere jer for at jeg aldrig nogensinde i min livstid kommer til det, uanset hvor meget det så minder om et eventyr. Så ville jeg da hellere sprættes op og voldtages af en syg gorilla end at udsætte mine øjne og hjerne for de talentløse tabere der udgør klientellet i toppen af dansk reality-tv anno 2010. Det er skam i ramme alvor når jeg siger at jeg tror den slags programmer har en negativ effekt på seernes intelligenskvotient. Jeg mener at det kan sammenlignes med at få hamret en gennemsnitlig mursten i panden ved en 3-400 km i timen på daglig basis, men det er så bare min teori.

Heldigvis er jeg ikke ene om at smadderhade den slags programmer, og min gode kammerat Jens, der i sin tid kunne opleves på Tom og Jens i The Big Apple, har præsenteret mig for et fremragende koncept for fremtidens reality-tv; et koncept der uden tvivl vil revolutionere genren.

Konceptet i al sin enkelthed:

Fase 1: En massiv markedsføringsindsats skal sikre at tusindvis af unge opmærksomhedshungrende se-mig-typer melder sig til det stort opsatte reality-show, dansk tv’s hidtil største satsning. Denne fase er særdeles vigtigt da det naturligvis endnu ikke er blevet afsløret hvad deltagerne vil blive udsat for i programmet.

Fase 2: I de indledende runder vil man, tro mod genren, følge alle tåberne der valfarter til auditions i to-tre af landets største byer, og høre lidt om deres sørgelige eksistens og de ligeså sørgelige bevæggrunde for at stille op til showet. Der bliver helt sikkert givet gode grunde som f.eks. at vedkommende var et helt unikt menneske i den nu afdøde bedstemors øjne. Unik er bare ikke altid noget positivt, ven, men lad nu det ligge.

Fase 3: Her kommer twistet. Når deltagerne er blevet ført ind i rummet hvor de fire kendte dommere sidder klar, vil de resolut få stukket en boltpistol for panden og blive aflivet på stedet. Forestil jer chokeffekten! Hele familien Danmark samlet foran skærmen til et blodbad af dimensioner! Forestil jer medieomtalen og den seerstorm det vil skabe!

Konceptet kan med fordel finansieres af staten da denne jo selvsagt slipper for enorme byrder grundet den systematiske udryddelse af alle de samfundsnassende tabere der udelukkende er en belastning for staten. Samtidigt kan konceptet sælges til andre lande og tv-stationer der naturligvis står i kø for at introducere programmet på deres marked, og på denne måde fungerer det som et tveægget sværd: der skabes profit, hvilket vil gavne velfærdssamfundet, og der vil blive ryddet gevaldigt op i samfundets bærme, hvilket igen vil øge velfærden her til lands.

Jeg har svært ved at se hvordan konceptet skulle fejle?

Vi er naturligvis lydhøre over for ethvert forslag der kan forbedre konceptet. Og så mangler vi bare et navn…

En frisk undersøgelse udgivet af den ”uafhængige” forskningsorganisation The Legatum Institute viser at Norden er stedet at være hvis man sætter pris på velstand, sundhed og pressefrihed. Det mørke Finland er placeret øverst på hitlisten, efterfulgt af Sverige, Danmark og Norge på tredje-, fjerde- og femtepladsen – af uforståelige årsager har farisæeren Schweiz sneget sig ind på listens andenplads.

Vodka, knive og saunaer er altså vejen frem ifølge undersøgelsen. Der er tydeligvis gået noget helt galt under det bagvedliggende feltarbejde! Hvordan er det ellers muligt at Sverige ligger foran Danmark? Systembolaget, my ass. Er det desuden et krav at man har bjerge og sne året rundt (året rundt refererer her kun til sne. Jeg kender få bjerge der er afhængige af årstiden) for at blive placeret i top 3? Jeg tror der er ugler i mosen, og jeg stoler på ingen måde på den undersøgelse. En dag jeg får tid, laver jeg min egen undersøgelse.

Min chef, Dickie, bragte sin egen ganske interessante teori på banen, nemlig at de havde for travlt med at finde varme til at lave ballade i Norden. Det korrelerer jo med at de lavest placerede lande på listen hovedsageligt er fra varmere egne som Afrika eller Asien, og er derfor en umiddelbart plausibel teori. Indtil man kigger lidt ned af listen. Australien er nemlig placeret på en sjetteplads, selvom landet, så vidt jeg ved, hovedsageligt består af ørken OG (vigtig pointe for den langsomme læser) kriminelle. Forbryderstaten burde altså være placeret længere nede på listen hvis kulde skulle lede til økonomisk velstand, og varme til krigeriske og anarkistiske tilstande. Det hænger simpelthen ikke sammen, og Dickies teori falder til jorden med et brag.

Jeg har dog også min egen teori. Jeg mindes engang at have hørt (der er ingen grund til at checke op på fakta når man ved man har ret) at Finland havde den højeste selvmordsrate blandt unge i verden, hvilket jo åbenlyst forklarer topplaceringen. Det er jo indlysende at landet fungerer når alle de unge begår selvmord i stedet for at lave ballade, ligesom resten af verdens unge gør.

Strategien må være klar: hvis et land ønsker at forbedre sin placering på listen, må man sætte ind med en effektiv markedsføring af selvmord til unge. Prøv det før din nabo!

Jeg opfordrer hermed alle danske ballademagere til at begå selvmord. Langs armen, ikke på tværs, Johnny. Så skal vi nok opnå en top 3-placering inden næste års liste udarbejdes.

Se i øvrigt hele listen her.