Archive for the ‘Marketing’ Category

I mit forrige indlæg indskød jeg en kort bemærkning om at jeg burde tænde for tv’et hvis jeg manglede noget at brokke mig over. Og det kom jeg så, dum som jeg er, til i dag.

Da hørte jeg – jeg stod nemlig i køkkenet og kunne derfor ikke se tv’et – en mildest talt vanvittig reklame for Fitness DK hvor en fyr siger et eller andet vrøvl om at det er sindssygt irriterende konstant at blive tjekket ud af piger. Den latterlige påstand kan jeg så afkræfte med det samme, og det vil man også vide hvis man nogensinde har prøvet det: Det er nemlig både knæhøj karse og bred ymer at blive tjekket ud af piger – ren benzin på selvtillidsbålet.

Jeg ved ikke hvem den idiotiske reklame siger mest om – dem der kommer i fitnesscentre eller de ansatte i Fitness DK’s marketingsafdeling? Muligvis er det endda ét og samme segment? Og dog, jeg mener trods alt at et job i markedsføringsbranchen fordrer en eller anden form for uddannelse.

Det er da meget muligt at førstnævnte segment er “lækre” – det kommer vel an på øjnene der ser – men det er fanme indiskutabelt at de ikke aner en skid om hvorvidt de bliver tjekket ud eller ej. Når pigerne smiler, fætter pumpejern, er det fordi de på din karseklippede rockerfrisure, din solariebrune (og dermed kræftcellespirende) hud flot prydet med tribal-tatoveringer, de overdimensionerede steroide-arme og ikke mindst det altid medfølgende vilde hulemandsblik i øjnene godt ved hvor stor din sjover er, og derfor ikke kan skjule et lille fnis. And can you blame them? Det er immervæk lidt morsomt.

Desuden ved alle med bare en smule kvindetække at det satans hunkøn er os langt overlegne når det gælder tjekke ud uden at blive opdaget. Så hvis der rent faktisk var nogen der tjekkede dig ud, din tungnemme jerngøgler, ville du slet ikke opdage det. Case dismissed. Tilbage til samlebåndet med dig.

Marketingfolkene bag lidt for lækker-reklamen er ikke meget bedre stillet, omend de trods alt må forventes at have lidt flere brikker at flytte rundt med. Sagen med dette uheldige segment er så bare at ingen af de kommunikationsuddannede, hornbrillebærende marketingnørder har for en femmers begreb om kvinder da de aldrig nogensinde har været i nærheden af en, sandsynligvis grundet en kombination af deres, for nu at sige det mildt, mindre heldige udseende og generelle fremtoning, den på ethvert hunkønsvæsen totalt spildte Star Wars-humor og den altoverskyggende svedperlefremkaldende panikangst for piger der sidder dybt i dem alle. Lost cases, the lot of them. I kan vist ikke rigtigt udtale jer om det er ‘sindssygt irriterende’ at blive tjekket ud af piger, kan I vel? Tak.

Jeg ved ikke hvem de forestiller sig reklamen er rettet mod? Deres egne pigeforskrækkede taberkumpaner? Dem der brænder kalorier (og hjerneceller) af dernede allerede? Uanset hvad, så er den i dén grad fejlslagen og kommer ikke til at rokke en tøddel ved nogens holdning til Fitness DK. Overhovedet.

De skulle have satset på det der stripfitness. Dét kan man sgu da forstå hvad skal bruges til!

Når man flytter sammen med en repræsentant for det modsatte køn, opdager man pludselig en masse finurlige genstande som aldeles ikke plejer at være en del af ens hjem. Det finder jeg egentlig ret hyggeligt (årh hvad, nu troede du lige jeg skulle til at brokke mig!), og specielt én genstand her i hjemmet får smilet frem hver eneste gang jeg får øje på den.

Tjek det fantastiske navn på dette produkt:

Jeg elsker marketingfolk og deres leg med sproget! Jeg er sikker på der må have ligget et væddemål til grund for den geniale navngivning vi ser her.

“Det tør du ikke foreslå!”

“Johow, det gør jeg i hvert fald. Watch me!”

Og mellemlederen der står med den endelige beslutning, har sikkert godkendt navnet blot for at pisse topchefen af.

Kan I mærke hvordan jeg glæder mig til at komme ud på arbejdsmarkedet og deltage i den slags gak og løjer på daglig basis?

Nå, men I må have en rådden weekend. Jeg skal være fuld med gamle gutter og have damebesøg, så min bliver awesome! Hej hej!

(Og jaja, min humor er både infantil og latrinær. Sue me.)

Nu kommer jeg muligvis til at træde nogen over tæerne, men… Well, fuck it. Jeg forsøger at være nogenlunde rationel i mine valg i livet (og det er ikke her der skal jokes – I’m serious. Det er bare ham den fulde idiot der fucker alting op fra tid til anden). Da jeg gerne vil bruge mit liv på noget fornuftigt (alt er relativt jo), og dumme mennesker som regel giver mig meterlange løg, er det yderst sjældent at jeg ser tv ud fra devisen om at det meste af sendefladen er fyldt med latterlige møgprogrammer der på værste vis udnytter pøblens trang til at se semi-kendte udfolde sig i diverse spændende former for “underholdning” – f.eks. dans, skøjteløb eller “sang” (ja, citationstegnene er med fuldt overlæg).

Men da jeg i weekenden så Super Bowl sammen med en flok gæve gutter (nej, jeg ser ikke normalt NFL, men der var tyve liter sodavand, chips med de obligatoriske to liter dip til, et par pakker hot wings og pommes, en pose blandet slik, to liter is og to dødsburgere der overbeviste mig om at jeg skulle se det), kunne jeg jo ikke undgå at se reklamer for nogle af de seriøst fordummende snotprogrammer de sender i fjerneren, og jeg vidste sgu ærlig talt ikke om jeg skulle græde eller grine da hende den blonde dåse fra Paradise Hotel i en reklame siger noget med: “hun skal bare ud, og det kan kun gå for hurtigt!”

Jeg har aldrig fulgt med i nævnte reality-show og jeg kan garantere jer for at jeg aldrig nogensinde i min livstid kommer til det, uanset hvor meget det så minder om et eventyr. Så ville jeg da hellere sprættes op og voldtages af en syg gorilla end at udsætte mine øjne og hjerne for de talentløse tabere der udgør klientellet i toppen af dansk reality-tv anno 2010. Det er skam i ramme alvor når jeg siger at jeg tror den slags programmer har en negativ effekt på seernes intelligenskvotient. Jeg mener at det kan sammenlignes med at få hamret en gennemsnitlig mursten i panden ved en 3-400 km i timen på daglig basis, men det er så bare min teori.

Heldigvis er jeg ikke ene om at smadderhade den slags programmer, og min gode kammerat Jens, der i sin tid kunne opleves på Tom og Jens i The Big Apple, har præsenteret mig for et fremragende koncept for fremtidens reality-tv; et koncept der uden tvivl vil revolutionere genren.

Konceptet i al sin enkelthed:

Fase 1: En massiv markedsføringsindsats skal sikre at tusindvis af unge opmærksomhedshungrende se-mig-typer melder sig til det stort opsatte reality-show, dansk tv’s hidtil største satsning. Denne fase er særdeles vigtigt da det naturligvis endnu ikke er blevet afsløret hvad deltagerne vil blive udsat for i programmet.

Fase 2: I de indledende runder vil man, tro mod genren, følge alle tåberne der valfarter til auditions i to-tre af landets største byer, og høre lidt om deres sørgelige eksistens og de ligeså sørgelige bevæggrunde for at stille op til showet. Der bliver helt sikkert givet gode grunde som f.eks. at vedkommende var et helt unikt menneske i den nu afdøde bedstemors øjne. Unik er bare ikke altid noget positivt, ven, men lad nu det ligge.

Fase 3: Her kommer twistet. Når deltagerne er blevet ført ind i rummet hvor de fire kendte dommere sidder klar, vil de resolut få stukket en boltpistol for panden og blive aflivet på stedet. Forestil jer chokeffekten! Hele familien Danmark samlet foran skærmen til et blodbad af dimensioner! Forestil jer medieomtalen og den seerstorm det vil skabe!

Konceptet kan med fordel finansieres af staten da denne jo selvsagt slipper for enorme byrder grundet den systematiske udryddelse af alle de samfundsnassende tabere der udelukkende er en belastning for staten. Samtidigt kan konceptet sælges til andre lande og tv-stationer der naturligvis står i kø for at introducere programmet på deres marked, og på denne måde fungerer det som et tveægget sværd: der skabes profit, hvilket vil gavne velfærdssamfundet, og der vil blive ryddet gevaldigt op i samfundets bærme, hvilket igen vil øge velfærden her til lands.

Jeg har svært ved at se hvordan konceptet skulle fejle?

Vi er naturligvis lydhøre over for ethvert forslag der kan forbedre konceptet. Og så mangler vi bare et navn…

En frisk undersøgelse udgivet af den ”uafhængige” forskningsorganisation The Legatum Institute viser at Norden er stedet at være hvis man sætter pris på velstand, sundhed og pressefrihed. Det mørke Finland er placeret øverst på hitlisten, efterfulgt af Sverige, Danmark og Norge på tredje-, fjerde- og femtepladsen – af uforståelige årsager har farisæeren Schweiz sneget sig ind på listens andenplads.

Vodka, knive og saunaer er altså vejen frem ifølge undersøgelsen. Der er tydeligvis gået noget helt galt under det bagvedliggende feltarbejde! Hvordan er det ellers muligt at Sverige ligger foran Danmark? Systembolaget, my ass. Er det desuden et krav at man har bjerge og sne året rundt (året rundt refererer her kun til sne. Jeg kender få bjerge der er afhængige af årstiden) for at blive placeret i top 3? Jeg tror der er ugler i mosen, og jeg stoler på ingen måde på den undersøgelse. En dag jeg får tid, laver jeg min egen undersøgelse.

Min chef, Dickie, bragte sin egen ganske interessante teori på banen, nemlig at de havde for travlt med at finde varme til at lave ballade i Norden. Det korrelerer jo med at de lavest placerede lande på listen hovedsageligt er fra varmere egne som Afrika eller Asien, og er derfor en umiddelbart plausibel teori. Indtil man kigger lidt ned af listen. Australien er nemlig placeret på en sjetteplads, selvom landet, så vidt jeg ved, hovedsageligt består af ørken OG (vigtig pointe for den langsomme læser) kriminelle. Forbryderstaten burde altså være placeret længere nede på listen hvis kulde skulle lede til økonomisk velstand, og varme til krigeriske og anarkistiske tilstande. Det hænger simpelthen ikke sammen, og Dickies teori falder til jorden med et brag.

Jeg har dog også min egen teori. Jeg mindes engang at have hørt (der er ingen grund til at checke op på fakta når man ved man har ret) at Finland havde den højeste selvmordsrate blandt unge i verden, hvilket jo åbenlyst forklarer topplaceringen. Det er jo indlysende at landet fungerer når alle de unge begår selvmord i stedet for at lave ballade, ligesom resten af verdens unge gør.

Strategien må være klar: hvis et land ønsker at forbedre sin placering på listen, må man sætte ind med en effektiv markedsføring af selvmord til unge. Prøv det før din nabo!

Jeg opfordrer hermed alle danske ballademagere til at begå selvmord. Langs armen, ikke på tværs, Johnny. Så skal vi nok opnå en top 3-placering inden næste års liste udarbejdes.

Se i øvrigt hele listen her.

På min færden rundt i Makatis gader stødte jeg for nylig på dette glimrende reklamefremstød:

CIMG0489

Genialt koncept! Nu kan du få leveret dit kommende hjerteslag lige til døren, UDEN at du behøver forlade din lejlighed!

Jeg ved ikke om McDelivery eksisterer andre steder – det ville næsten overraske mig hvis det ikke var en amerikansk ide – men er det muligt at Filippinerne her har overgået USA?