Never argue with an idiot…

Posted: 7. april 2010 in Dæå, Facebooking, True story

Det er nok gået op for de fleste at jeg godt kan lide at tage pis på folk, og da det jo som bekendt for nylig var den 1. april, skulle der selvfølgelig ske et eller andet. Jeg aftalte på dagen med en veninde at vi som aprilsnar skulle offentliggøre vores “forhold” på Facebook, og det blev en forrygende succes.

På min profil var der ikke mange der faldt for den, og kommentarer som “yeah right – aprilsnar” dukkede hurtigt op (hvad han i øvrigt mente med det, ved jeg virkelig ikke). Heller ikke på venindens profil var der den store reaktion til at starte med, udover en masse ligegyldige lykønskningskommentarer (on second thought, det må jo betyde de syntes jeg var et catch. Devious scheme initiated).

Dagen efter slog jeg efter aftale op med hende igen, med en kommentar om at jeg ikke var klar til et forhold, at hun vist havde misforstået det her og, klicheen over dem alle, at det ikke var hende, men mig (note to self: den mangler jeg at få brugt irl). Det postede jeg selvfølgelig som kommentar til vores nye forhold, så alle kunne se det, og endte derefter vores relationship. Og så skete der minsandten noget!

Kort tid efter postede en af hendes venner denne overraskende venlige kommentar:

“HEINE HOP UD FRA AALBORG-TÅRNET, SPADE!”

Jeg kunne naturligvis ikke dy mig, så jeg svarede (en anelse kækt):

“Hej ******! Jeg har prøvet at hoppe ud fra Aalborg-tårnet nu, det var god griner. Har du andre forslag til ‘must see’-oplevelser her i byen?”

Maddingen virkede, med denne kommentar til følge (dette er en ordret gengivelse, bortset fra venindens navn):

“ja en tur i havnen skulle også være underholdene,bagefter kunne du jo smutte ind omkring sughuset og lade dem undersøge dig for evt. manglede forbindelse mellem hjerne-mund-finger. du er sku da et kæmpe fjols at du skriver sådan noget på facebook og som **** siger, så alle kan se det.
men det siger jo lidt om din intelligens”

Jeg ville egentlig have svinet ham til, men jeg nænnede det simpelthen ikke. Det er jo sødt når en voksen mand hverken ejer staveevner eller humoristisk sans for fem flade ører og samtidig tror at jeg bruger munden til at skrive på computeren med. Noget siger mig at han heller ikke bruger alle tre nævnte kropsdele, men jeg tror dog ikke at det er de samme to vi bruger.

Faktisk havde jeg glemt episoden igen, men så kom jeg en dag i tanke om at jeg da egentlig havde en blog et eller andet sted, og der kunne jeg ligeså godt smide historien op. Jeg beklager fraværet – det er ikke fordi der ikke sker noget i mit liv pt., jeg er bare som regel for fuld til at huske noget om det. Det ændrer sig nok ikke foreløbigt, men jeg lover at når jeg er ædru og i stand til det (= husker det), skal jeg nok prøve at skrive noget her igen. Det er dog svært at brokke sig når man er lykkeligt beruset hele tiden – men jeg skal se på det.

Kommentarer
  1. Stinna siger:

    AHAHAHAHA hvorfor kender du sådan nogle mongoler? Muligvis mit yndlingsindlæg so far.

  2. Kong Finland siger:

    Jeg er lidt skuffet over at du på så fejlagtig vis antager at jeg kender sådan en åndsbolle. Tro mig, hvis jeg nogensinde møder ham, skal jeg detaljeret forklare ham hvad mit indtryk af ham er. Jeg må nok hellere tale langsomt.

  3. Dynelarsen siger:

    Aldrig diskuter med sig selv…

  4. Kong Finland siger:

    Dynelarsen: Æ hva’?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s