Arkiv for april, 2010

Jeg er vild med vores regering. Og nu skal jeg forklare hvorfor.

På trods af mit ivrige forsøg på at påvirke deres politik i en positiv retning, og deres ignorering af samme, har de alligevel fundet en måde hvorpå nogenlunde samme resultat som jeg gik efter, kan opnås. Deres metode er blot meget mere udspekuleret og gemen end noget en blød mand med et hjerte af guld som mit nogensinde kunne have udtænkt. De har nemlig udnyttet deres enorme netværk og gennem et ondsindet lobbyarbejde af frygtindgydende proportioner fået videnskaben med på den…

Se selv her. En vaccine mod hudkræft, siger du? Intet mindre end genialt, siger jeg. Hvordan tror I denne nyhed bliver modtaget af de solariebrune masser af sociale tabere der udgør den absolutte bund af det danske samfund? Med spontane glædesudbrud og taksigelser, naturligvis! Nu kan de jo tage sol adskillige gange om ugen for at bevare den “flotte” kulør helt uden at skulle bekymre sig om småbagateller som hudkræft (jeg antager at frygten sidder et sted dybt inde i dem alle – men jeg er også lidt bange for at jeg dermed overvurderer dem. Betydeligt).

Samtidig jubler politikerne på højborgen og gnider sig gnækkende i deres små fedtede hænder, når de da ikke high-fiver hinanden, fordi de nu endelig har fundet en legitim måde at afskaffe den befolkningsgruppe som utvivlsomt er den største udgift for statskassen.

For det er jo et scam, folkens. Der findes naturligvis ikke en vaccine mod hudkræft, men med disse nye pseudo-videnskabelige resultater in mente tager poletnegerne nu formentlig endnu mere sol, og vil derfor endnu hurtigere forlade denne jord. Jeg formoder desuden at staten har købt sig ind på solariemarkedet, således at den øgede omsætning på landets solarier bliver en dobbelt bonus for dem. Det er lige så simpelt, som det er genialt. Bravo!

Jeg forventer – nej, forudser – at videnskaben inden for en overskuelig fremtid offentliggør en række lignende forbløffende fund, og da jeg jo er på forkant med slige sager, vil jeg her præsentere mine bud på hvad disse videnskabelige resultater kunne bestå af.

Et af de vigtigste fund vil utvivlsomt være at det viser sig at rygning, i modsætning til alle tidligere undersøgelsers upålidelige resultater, slet ikke er farligt! Ja, ikke bare er det ganske harmløst – det er også decideret sundt for vores fysiske såvel som psykiske velvære at ryge. Det må ligeledes her formodes at staten køber sig ind på cigaretmarkedet, ikke blot for at lukrere på den eksplosivt øgede omsætning, men så sandelig også for at sørge for at indholdet af nikotin, tjære, formaldehyd, rohypnol og methanol øges væsentligt. All for a good cause, you see.

Dernæst vil nogle dedikerede videnskabsmænd finde kuren mod HIV og AIDS som heldigvis bliver så ekstremt billig at producere at alle vil have råd til den. Dette giver naturligvis bøsser frit spil for en stund, men vil i sidste ende (jeg kunne ikke lade være) resultere i at staten får udryddet denne uønskede minoritet. Staten ejer alligevel medicinalindustrien, så det bliver ingen sag at pille ved ingredienserne i “kuren”.

Den sidste er en anelse progressiv, vil nogle sikkert mene, men jeg tror på at regeringen får den gennemført alligevel. I trust you guys. Om ganske få år vil det vise sig at man, hvis man reproducerer sig inden det 25. år fra fødslen, øger risikoen for at få det berygtede demensalzheimerskræftprostatapoliopest-syndrom med ca. 367 %. Dermed vil der til alles glæde og tilfredsstillelse blive sat en effektiv stopper for de alt for unge mødre der er i færd med at skabe næste generations samfundstabere. Skulle der være nogen der trodser advarslerne og føder børn inden de er opgaven voksen (og jo, det skal der nok være), kan vi roligt regne med at deres forbrug af cigaretter og junkfood (et område som staten formentlig også vil påvirke positivt) sørger for at de ikke når langt.

Hvis denne kur mod hudkræft er noget fingerpeg, går vi en lys fremtid i møde. Jeg glæder mig.

Reklamer

Hvordan kan det være at alle vandhaner i den bygning hvor jeg sidder, er placeret så frustrerende tæt på vasken at man ikke kan få en flaske ind under den og få noget koldt vand at drikke mens man skriver speciale?

Jeg sidder på mit klaustrofobiske kontor – hvor vinduet i øvrigt er strategisk klogt placeret lige foran mig, så jeg ikke kan undgå at se de mange skønne piger der dagen lang går forbi ude i solskinnet – adskillige timer om dagen, og min gane bliver altså en anelse tør af det. Men kan man få vand? Nixen bixen, du kan glemme det, din samfundsnasser! Ca. en time efter min røv har ramt stolen, har jeg bællet min halve liter medbragte vand, og så er der altså åbenbart lukket for den slags goder – med mindre man selvfølgelig flotter sig og render i kantinen for at købe en flaske kildevand til den nette sum af 15,95 kr. (et professionelt gæt, jeg har aldrig prøvet at købe det), men det strider altså desværre bare imod alle mine principper at købe vand på flaske. Uanset hvor tørstig og rig jeg så måtte være.

Hvis det bare var en tilfældighed, kunne jeg måske bære over med den åbenlyse idioti, men det ved man jo at det ikke er. Næh nej, der har siddet en eller anden fessor-type med nogle gedigne murstensbriller der studerer persuasive design eller en anden småfascistisk kommunistuddannelse, og har fundet ud af at “hvis afstanden mellem hane og vask er præcis 13,7 cm, kan de studerende ikke stjæle vores vand!” (indsæt selv Anders Fogh-agtig stemme).

Nogle gange glemmer jeg fanme helt at AAUs fornemste opgave er at sørge for at berige det danske erhvervsliv med veluddannede kandidater i alle afskygninger, og at det ikke bare er en grisk pengemaskine. Eller vent, er det omvendt?

Jeg har endnu ikke fået tjekket det (til gengæld bliver det min hovedopgave i morgen, kan jeg love jer), men jeg vil vædde min overdådige månedsløn på at der på de fastansattes gemakker forefindes både amerikanske køleskabe, læderbetrukne chaiselonger og ikke mindst guldbelagte vandhaner perfekt designet således at en halvliters plastikflaske passer, som var den skabt til det, ind under hanen – tja, hvem ved, måske har de endda vandkølere, de nederdrægtige svin!

Er der noget at sige til at man trøstespiser Rittersport, chokoladecroissanter fra kantinen eller M&Ms fra automaten dagen lang når man hver eneste dag er oppe imod den slags social uretfærdighed?

Og kom så ikke her og påstå at det ikke er seriøse emner der bliver taget op på bloggen…

Hej ven

Posted: 9. april 2010 in Bitterhed, Brok, Facebooking

Må jeg lige be’ om én ting? Næste gang du ser en eller anden gruppe på Fjasbåk om nogle der har det helt vildt hårdt, nogle det hele er mega synd for, eller noget der er herre uretfærdigt, så lad være med at invitere mig til gruppen! Jeg GIDER ikke flere af de der sympati-grupper; de er da noget af det mest nederen der findes, og det er fanme efterhånden hver eneste dag at jeg bliver inviteret til lortet.

Og så kan det godt være at man, hvis man er hippie-bras, hidser sig op og kalder mig både usympatisk, højreorienteret og det der er værre, men det er jeg overordentlig ligeglad med for det er slet ikke pointen. Jeg synes skam det er synd for alle sammen – jeg gider bare ikke bruge Faijsbuuk til noget som helst seriøst (og nu gider jeg ikke at en eller anden smartass minutiøst pløjer sig igennem det hav af grupper jeg er medlem af, i en søgen efter en med et seriøst indhold, vel? It ain’t there. Goddamnit).

Det har sikkert noget at gøre med at der er få ting i livet jeg tager seriøst, og jeg synes ikke helt at et web-baseret socialt netværk kvalificerer sig til at få tildelt denne status (brune kvindelår derimod…). Derfor er jeg kun medlem af sjove og decideret useriøse grupper, og alt hvad jeg skriver derinde, er komplet useriøst ordgøgl (i skarp kontrast til konceptet her).

Jamen, er jeg den eneste der har det sådan? Jeg nægter da bare at bruge den side til anything remotely serious, og derfor gider jeg ikke se på flere af den slags ligegyldige se-hvor-synd-det-er-for-lille-Jonatan-der-har-en-dødelig-sygdom-og-bor-i-en-hæk-med-sin-alkoholiske-mor-og-Ludoman-Per-ovre-fra-vænget-og-ikke-har-råd-til-en-kur-selvom-denne-koster-500-kr-grupper. For ændrer de en skid alligevel? Er det ikke bare fordi dem der melder sig ind i sådanne grupper, vil vise “vennerne” at de er åh så empatiske og altruistiske at det voldsomt generer min opkastrefleks? I så fald kan de rende mig. Og næste gang du synes at verden skal vide hvor fantastisk et menneske du er, så spring lige mig over når du inviterer alle vennerne.

Dette er i øvrigt ikke henvendt til nogen bestemt (og det viser lidt om hvor problematisk det kan være at have venner der læser med på bloggen når man er nødt til at komme med sådan en disclaimer). Der er sikkert nogen der bliver stødt alligevel. Oh well…

Det er egentlig en fejl at alt hvad jeg skriver om, er fucking Facebook, men der er for helvede ikke en skid andet i mit liv at gå op i. Nå jo, druk. Vi ses efter weekenden. I øvrigt var forrige weekends bedste kommentar: “Der findes mennesker jeg synes er mindre værd end de bryster.” Jeg regner med den bliver toppet i den kommende weekend.

Det er nok gået op for de fleste at jeg godt kan lide at tage pis på folk, og da det jo som bekendt for nylig var den 1. april, skulle der selvfølgelig ske et eller andet. Jeg aftalte på dagen med en veninde at vi som aprilsnar skulle offentliggøre vores “forhold” på Facebook, og det blev en forrygende succes.

På min profil var der ikke mange der faldt for den, og kommentarer som “yeah right – aprilsnar” dukkede hurtigt op (hvad han i øvrigt mente med det, ved jeg virkelig ikke). Heller ikke på venindens profil var der den store reaktion til at starte med, udover en masse ligegyldige lykønskningskommentarer (on second thought, det må jo betyde de syntes jeg var et catch. Devious scheme initiated).

Dagen efter slog jeg efter aftale op med hende igen, med en kommentar om at jeg ikke var klar til et forhold, at hun vist havde misforstået det her og, klicheen over dem alle, at det ikke var hende, men mig (note to self: den mangler jeg at få brugt irl). Det postede jeg selvfølgelig som kommentar til vores nye forhold, så alle kunne se det, og endte derefter vores relationship. Og så skete der minsandten noget!

Kort tid efter postede en af hendes venner denne overraskende venlige kommentar:

“HEINE HOP UD FRA AALBORG-TÅRNET, SPADE!”

Jeg kunne naturligvis ikke dy mig, så jeg svarede (en anelse kækt):

“Hej ******! Jeg har prøvet at hoppe ud fra Aalborg-tårnet nu, det var god griner. Har du andre forslag til ‘must see’-oplevelser her i byen?”

Maddingen virkede, med denne kommentar til følge (dette er en ordret gengivelse, bortset fra venindens navn):

“ja en tur i havnen skulle også være underholdene,bagefter kunne du jo smutte ind omkring sughuset og lade dem undersøge dig for evt. manglede forbindelse mellem hjerne-mund-finger. du er sku da et kæmpe fjols at du skriver sådan noget på facebook og som **** siger, så alle kan se det.
men det siger jo lidt om din intelligens”

Jeg ville egentlig have svinet ham til, men jeg nænnede det simpelthen ikke. Det er jo sødt når en voksen mand hverken ejer staveevner eller humoristisk sans for fem flade ører og samtidig tror at jeg bruger munden til at skrive på computeren med. Noget siger mig at han heller ikke bruger alle tre nævnte kropsdele, men jeg tror dog ikke at det er de samme to vi bruger.

Faktisk havde jeg glemt episoden igen, men så kom jeg en dag i tanke om at jeg da egentlig havde en blog et eller andet sted, og der kunne jeg ligeså godt smide historien op. Jeg beklager fraværet – det er ikke fordi der ikke sker noget i mit liv pt., jeg er bare som regel for fuld til at huske noget om det. Det ændrer sig nok ikke foreløbigt, men jeg lover at når jeg er ædru og i stand til det (= husker det), skal jeg nok prøve at skrive noget her igen. Det er dog svært at brokke sig når man er lykkeligt beruset hele tiden – men jeg skal se på det.