Krigsliderlig

Posted: 9. marts 2010 in Brok, Træls

Jeg er træt i dag. Træt af verden, træt af mennesker. Træt af at brokke mig. Men nogen er for helvede nødt til at gøre det.

Jeg har sat menneskefjendsk musik på, smidt roomies ud og sidder alene i en mørk stue og syder. Galden flyder over, og min skuffelse over menneskeheden er ubærlig.

I søndags spildte jeg et par timer af mit liv på at se et imponerende ringe Oscarshow, og de timer får jeg aldrig tilbage igen. Det er dog ikke selve showet, men derimod årets vinder, der er skyld i min nedtrykte sindstilstand.

Der er mange ting jeg ikke forstår; faktisk så mange at jeg slet ikke orker at begynde på en udtømmende liste (og det er vel egentlig bloggens eksistensberettigelse, no?), og jeg ved at jeg ikke burde bryde mit smukke hoved med det, men nogle gange kan jeg fanme bare ikke lade være.

Jeg. Fatter. Ikke. Hvordan. The Hurt Locker. Kunne. Vinde. Så. Mange. Priser.

Er der nogen der gider forklare mig det? Nej, on second thought, lad være. Jeg har, på min gode ven Kims opfordring, forsøgt at læse de himmelråbende tåbelige anmeldelser af filmen for at få svar på mit spørgsmål, men indtil videre uden held. Noget volapyk om en krigsfilm der ikke tager stilling til emnet krig eller hvilken side der er henholdsvis god og ond, er i mine øjne en meget ringe berettigelse for seks Oscars.

Nuvel, man skal ikke udtale sig om noget man ikke har forstand på, det er jeg helt enig i, men selvom jeg ikke på nogen måde er en filmconnaiseur, så kan jeg sgu ikke bare lukke kæften når The Hurt Locker uden problemer hiver hele seks statuetter hjem. Jeg bliver aldrig filmanmelder (måske musikanmelder hvis ikke målgruppen var for smal (og dum) til jeg gad beskæftige mig med det) og har ingen intentioner om nogensinde at blive det, men for satan hvor er jeg både gal i skralden og skuffet over dette års store vinder.

Normalt ville jeg have en lang liste af kritikpunkter, men i dette tilfælde har jeg kun ét kritikpunkt, dog et fældende et af slagsen.

You ready? Alright: Der er ikke nogen fucking historie i filmen! None, whatsoever. Er der? Jamen, så genfortæl den da endelig for mig. “De er ude på såen en mission, og så skal de på en ny bagefter, og så en mere, og så er der en dreng som bliver sprængt i luften, og så, og så…” Ja, det er flot! Enkeltstående situationer uden nogen form for bindende rød tråd skaber altså ikke en historie, din lalleglade hippie!

Og hvor var jeg da ved at brække mig over filmens ubeskrivelig klammo og klichefyldte slutning. Efter hjemsendelsen kan han ikke fungere i et normalt samfund længere, kæresten forstår ham ikke, og selv det at skulle købe morgenmad virker mere uoverskueligt end at desarmere bomber. Den ubarmhjertige løsning er selvfølgelig at tage tilbage til krigshelvede hvor han trives med den daglige fare og det adrenalinrus der følger med. He’s addicted to war, man! Jesus kristus, hvor får jeg lange løg.

Muligvis er jeg fra den gamle skole, men for at en film er rigtig god, kræver det altså en god historie. Det er selve rygraden i filmen – ligesom den gode melodi er det i en god sang. Så kan det være nok så flot pakket ind i dyre produktioner, smarte teknikker og andet studielir; hvis den gode melodi ikke er der, er det hele ligegyldigt, og nummeret formår ikke at hæve sig over det middelmådige stadie. Det er en kaloriefyldt snack, at best, men fanme ikke noget hovedmåltid. Det samme gør sig gældende ved film, efter min mening, og der falder The Hurt Locker altså fuldstændig igennem.

Jeg gider ikke Oscars mere. Nok vandt Avatar heldigvis ikke så mange priser, men jeg ved ærlig talt ikke om det her er bedre. Min harme er desværre uændret, frygter jeg. Og det har intet at gøre med at jeg ikke vandt vores interne konkurrence om at gætte flest af aftenens vindere…

PS: Glemte jeg egentlig at skrive spoiler alert?

Kommentarer
  1. Morfar siger:

    Faktisk er joken på dig idet du har SET den lortefilm, tak for advarslen my young padawan learner.

  2. kongfinland siger:

    Jamen, jeg var jo nødt til at se den for at se om den var hypen værd, og for at finde ud af om jeg skulle stemme på den i vores konkurrence.

    Jeg skal lige overveje om det er godt eller skidt at være nogens padawan…🙂

  3. Jens siger:

    Du har jo allerede lange løg!

  4. Marie siger:

    De er amerikanere…de elsker sådan noget krigs-shit.

  5. Stinna siger:

    SPOILER-MONGOL! Nu gider jeg aldrig nogensinde at se den ellers uden tvivl totalt uforudsigelige og mega spændende prisvinder, som jeg ellers havde glædet mig SINDSSYGT meget til. Ork.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s