Lidt for lækker

Posted: 4. marts 2010 in Antropologisk fænomenologi, Brok, Consumerisme, Marketing, Piger..., True story

I mit forrige indlæg indskød jeg en kort bemærkning om at jeg burde tænde for tv’et hvis jeg manglede noget at brokke mig over. Og det kom jeg så, dum som jeg er, til i dag.

Da hørte jeg – jeg stod nemlig i køkkenet og kunne derfor ikke se tv’et – en mildest talt vanvittig reklame for Fitness DK hvor en fyr siger et eller andet vrøvl om at det er sindssygt irriterende konstant at blive tjekket ud af piger. Den latterlige påstand kan jeg så afkræfte med det samme, og det vil man også vide hvis man nogensinde har prøvet det: Det er nemlig både knæhøj karse og bred ymer at blive tjekket ud af piger – ren benzin på selvtillidsbålet.

Jeg ved ikke hvem den idiotiske reklame siger mest om – dem der kommer i fitnesscentre eller de ansatte i Fitness DK’s marketingsafdeling? Muligvis er det endda ét og samme segment? Og dog, jeg mener trods alt at et job i markedsføringsbranchen fordrer en eller anden form for uddannelse.

Det er da meget muligt at førstnævnte segment er “lækre” – det kommer vel an på øjnene der ser – men det er fanme indiskutabelt at de ikke aner en skid om hvorvidt de bliver tjekket ud eller ej. Når pigerne smiler, fætter pumpejern, er det fordi de på din karseklippede rockerfrisure, din solariebrune (og dermed kræftcellespirende) hud flot prydet med tribal-tatoveringer, de overdimensionerede steroide-arme og ikke mindst det altid medfølgende vilde hulemandsblik i øjnene godt ved hvor stor din sjover er, og derfor ikke kan skjule et lille fnis. And can you blame them? Det er immervæk lidt morsomt.

Desuden ved alle med bare en smule kvindetække at det satans hunkøn er os langt overlegne når det gælder tjekke ud uden at blive opdaget. Så hvis der rent faktisk var nogen der tjekkede dig ud, din tungnemme jerngøgler, ville du slet ikke opdage det. Case dismissed. Tilbage til samlebåndet med dig.

Marketingfolkene bag lidt for lækker-reklamen er ikke meget bedre stillet, omend de trods alt må forventes at have lidt flere brikker at flytte rundt med. Sagen med dette uheldige segment er så bare at ingen af de kommunikationsuddannede, hornbrillebærende marketingnørder har for en femmers begreb om kvinder da de aldrig nogensinde har været i nærheden af en, sandsynligvis grundet en kombination af deres, for nu at sige det mildt, mindre heldige udseende og generelle fremtoning, den på ethvert hunkønsvæsen totalt spildte Star Wars-humor og den altoverskyggende svedperlefremkaldende panikangst for piger der sidder dybt i dem alle. Lost cases, the lot of them. I kan vist ikke rigtigt udtale jer om det er ‘sindssygt irriterende’ at blive tjekket ud af piger, kan I vel? Tak.

Jeg ved ikke hvem de forestiller sig reklamen er rettet mod? Deres egne pigeforskrækkede taberkumpaner? Dem der brænder kalorier (og hjerneceller) af dernede allerede? Uanset hvad, så er den i dén grad fejlslagen og kommer ikke til at rokke en tøddel ved nogens holdning til Fitness DK. Overhovedet.

De skulle have satset på det der stripfitness. Dét kan man sgu da forstå hvad skal bruges til!

Kommentarer
  1. Anya siger:

    Du kan få min film af Mai&Tia der udfører stripfitness på mit stuegulv, så kan du evt. linke til dén for at vise hvor nyttigt (og UNDERHOLDENDE) det vanvittige tiltag er!😉

  2. kongfinland siger:

    Du må meget gerne sende den til mig, så smider jeg den på nettet. Det er jeg sikker på de er okay med.🙂

  3. Morfar siger:

    JEg vil gerne hoste den.

  4. kongfinland siger:

    Det må du hellere end gerne få lov til!

    Hva’ så, Anya: Er det tom snak, eller får jeg videoen?

  5. Anya siger:

    Jeg ser lige X-faktor&Krysters Kartel, meget vigtigt. Jeg gør det lige om lidt. Og på MIT job kan jeg ikke slippe afsted med at uploade videoer, hr. specialeskrivende😉 Men jeg overvejer, om jeg måske bør tænke over det etiske i det?

  6. kongfinland siger:

    Jeg kan ikke se hvad der er at overveje? Nogle personer performer et eller andet show, velvidende at de bliver filmet, i DIN stue, så kan du vist gøre med videoen lige præcis som du vil. Jf. mit moralkodeks i hvert fald🙂

    Og hvad har mit ‘job’ at gøre med om jeg kan slippe afsted med at uploade videoer?

  7. Anya siger:

    Det var bare det eneste tidspunkt jeg skulle have nået det, såmænd, men af én eller anden grund er den slags gøjl ikke en integreret del af kontorlivet mens chuck norrison jokes er🙂

    Jamen hvis DU siger det, så er det rigtigt. Jeg vil ikke tænke mere over det, jeg uploader nu.

  8. Anya siger:

    Det lykkedes mig ikke lige at sende den til dig, men den ligger her:

    Det kan klart anbefales at høre den uden lyd!

  9. kongfinland siger:

    Jeeeesus… Jeg glæder mig til de finder ud af det. Måske skulle man dele den på Facebook først? Og ja, klart bedst uden lyd. Hende der kjøwenhawneren er forfærdelig at høre på…😉

    PS: Jeg vil til at kalde ham Chuck Norrison fra nu af!😀

  10. Morfar siger:

    kæff det var fedt.

  11. Anya siger:

    Københavner siger du -jeg var faktisk både overrasket og forfærdet over hvor sindssygt jysk jeg lyder på den video!

    Jeg prøvede Facebook, men det åndssvage wannabe-medie kunne ikke tage min video, derfor blev det youtube. Desuden tænkte jeg, at de dog trods alt har tøj på, så det var ok. Sådan da.

    Mht. dit PS… Jeg fornemmede at jeg havde dummet mig, så jeg googlede det. Dér kan man bare se, Norris er det?? Jeg synes stadig, NorrisON lyder bedre.

  12. kongfinland siger:

    Du lyder ikke jysk og kommer aldrig til det. Kan du så forstå det, Marianne!

  13. Morfar siger:

    du har knækket Googles SEO kode min dreng.

  14. kongfinland siger:

    Og efter endnu en Google-søgning ved jeg så hvad SEO står for. Man skal lære noget hver dag, siger de…😉

  15. Morfar siger:

    Igen…you have learned well my young padawan.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s