Alle dem jeg kender, er voldtægtsmænd

Posted: 3. marts 2010 in Bitterhed, Dæå, True story

Den skarpe læser (ikke at jeg rigtigt regner med jeg har den slags) vil have bemærket at jeg ikke har brokket mig så meget på det sidste. Dette skyldes dog ikke at jeg ikke er arrig; jeg er blot ikke stødt på noget der fortjente at blive syrebadet i galde og modtage de skriftlige tæv som jeg holder så meget af at uddele. Det har stået så skidt til at jeg er begyndt at konversere med andre mennesker i håbet om at nogle af dem ville bidrage med et emne der fik det til at krible i fingrene igen, og, alas, man skal passe på hvad man ønsker sig… (Jeg kunne nok også bare have tændt for fjerneren, men der er dog grænser for hvad jeg vil udsætte mig selv for).

Her gik man frejdigt og troede man var et af klodens mest bitre mennesker, men jeg har på det seneste fået et helt nyt syn på den sag.

For nylig sagde min kammerat, som nu absolut må gå under titlen ‘Verdens Mest Bitre Mand’, under en diskussion om voldtægt (længere historie): “Det kunne da være meget fedt at prøve engang.”

Jeg var flad af grin og kunne ikke høre de forskellige undskyldninger og forklaringer han febrilsk forsøgte sig med bagefter, men bedømt på de usædvanligt røde ører han hurtigt fik, tror jeg ikke helt han var tilfreds med måden han fik formuleret det på. Slet ikke da jeg bedyrede at det ville ryge på bloggen hurtigst muligt.

Ret skal være ret; han mente selvfølgelig ikke at han gerne ville prøve at voldtage nogen, men diskussionen gik på at det er normalt, omend en smule tabu, at kvinder fantaserer om at blive voldtaget (rollespil, anyone?), mens en fyr der proklamerer at han fantaserer om at voldtage, omgående vil blive udråbt som psykopat. Og spærret inde. Med liderlige rockere.

Det er vel et eller andet sted ikke helt fair, men måske er det bare mig. I øvrigt fik Verdens Mest Bitre Mand også lige smidt ind i samtalen at hvis han skulle voldtage nogen, ville han vælge en over 15 – så ville man jo kun blive straffet for én forbrydelse! Det er svært at argumentere imod, men hvordan han i praksis ville sikre dette, meldte historien desværre intet om (jeg ved egentlig heller ikke om jeg vil vide det). Det er umiddelbart ikke noget jeg har gjort mig de store tanker om tidligere, men det virker i hvert fald smartere end at gå i den modsatte grøft og voldtage en pensionist… Og dog! Jeg formoder at voldtægtsforbrydere godt ved at det er noget skidt de er ude i, og så er det måske en rest af menneskelighed der gør at nogle af dem vælger at smadre de få resterende år af en gammel dames liv, frem for at ødelægge hele livet for en pige på 19.

Jeg skal i øvrigt SÅ meget finde nye venner…

Nok om voldtægt, og tilbage til det med bitterheden. For ikke så længe siden fik han nemlig sendt gevaldige svinere afsted mod Ole Henriksen – I ved, ham creme-bøssen fra Nibe. Og der, må jeg indrømme, står jeg altså af. Jeg kender ikke Ole-drengen, men han virker som det mest venlige, sympatiske og positive menneske der overhovedet findes på denne klode. Og det tager jeg altså hatten af for. Jeg ved godt at man grundet indholdet på denne blog kunne foranlediges til at tro at jeg går rundt og er mavesur dagen lang – og det er, heldigvis, ikke langt fra sandheden – men hvad pøblen muligvis ikke ved, er at jeg griner indvendigt stort set hele dagen. Af andre mennesker, forstås.

Beklager, men selvom jeg sikkert burde, kan jeg altså ikke hade Ole Henriksen, det mest livsglade menneske i verden. Jeg er nærmere en smule misundelig på hans ukuelige optimisme og evigt positive livssyn.

Jeg må vige pladsen; jeg er tydeligvis slet ikke lige så bitter som Verdens Mest Bitre Mand. Og det er vist også okay. Det siger sig selv at jeg er begyndt at se min kammerat i et nyt og ret interessant lys efter han har åbnet op for bitterhedsgodteposen (og voldtægtstankerne).

Og så undrer han sig over at damerne holder sig væk…

Kommentarer
  1. Morfar siger:

    Læs blot her min dreng.

    http://hvasnakkerduom.blogspot.com/2008/12/ingen-fisse-i-ole-henriksen.html

    Den kan du stoppe op i næbbet på din homie.

  2. Rasmus Jensen siger:

    En bekendt sagde engang:

    “Hvorfor får pigerne ikke bare det bedste ud af det, nu hvor de alligevel bliver voldtaget”.

  3. kongfinland siger:

    Hehe, det tror jeg at jeg vil prøve, Morfar. Han har i øvrigt leveret flere guldkorn i dag. Jeg regner med at lave en serie dedikeret til ham eller noget…

    Rasmus, vil du afsløre manden bag den udtalelse? Jeg siger det ikke til nogen.

  4. Thominous siger:

    Haha, sateme en sej ven, du har. Ham må jeg lære at kende😉

  5. kongfinland siger:

    Det ville blive et fantastisk venskab, er jeg sikker på!🙂

  6. Mokkel siger:

    Din ven er måske ikke så afsporet endda. Det er jo påvist statistisk at 9 ud af ti implicerede nyder gruppevoldtægter.

  7. Kong Finland siger:

    “There are three kinds of lies: Lies, damn lies, and statistics.”
    😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s