Muligvis burde jeg prøve hårdere…

Posted: 23. februar 2010 in Antropologisk fænomenologi, Facebooking, Kongeteori, True story

Jeg har aldrig sagt jeg var et godt menneske, lad os lige få det på plads med det samme. Jeg har sagt at jeg forsøger at være det, men det er absolut også en helt anden sag. Det vender vi tilbage til.

Da jeg var barn, syntes jeg det var ret spøjst at kigge på bryllupsbillederne i den lokale sprøjte for at se hvordan det nygifte par passede sammen sådan med hensyn til udseendet. Det stod nemlig hurtigt klart for mig at parrene i langt de fleste tilfælde passede godt sammen – hvis den ene var rigtig køn, var den anden det som regel også; hvis den ene var overvægtig, var den anden det også; og hvis den ene lignede en smadret emhætte i ansigtet, var det sædvanligvis Frankensteins brud der stolt stod ved siden af med et tandløst (men oprigtigt) smil. Jeg er den dag i dag ikke helt klar over hvorfor jeg netop fandt dette interessant, men at grine af andre mennesker har jo altid været en af mine favoritbeskæftigelser.

Der var naturligvis også de yderst sjældne men afsindigt underholdende tilfælde hvor et Gollum-lignende væsen havde formået at score langt over niveau og stod ved siden af en gudesmuk kvinde af Scarlett Johanssonske proportioner. Par af denne type ses ofte på ganske urealistisk vis fremstillet i amerikanske tv-serier i et omfang der er meget ulig virkeligheden: Doug og Carrie fra King of Queens, Jim og Cheryl i According to Jim, og der er sikkert talrige eksempler fra både serier og film som jeg bare ikke gider at finde frem lige nu. Fede, halvskaldede og på alle måder klammo mænd der har anskaffet sig en lille lækker kone.

Jeg har luret en del af konceptet; det må være noget med at give disse tabermænd et falsk håb om at de nok skal finde sig en smuk kone engang, men jeg kan sgu ikke gennemskue det omfattende lobbyarbejde der nødvendigvis må ligge bag dette gennemførte svindelnummer. Hvem betaler for det? Har fede (og rige) mænd organiseret sig og er nu ved langsomt at overtage verdensherredømmet? Jeg er ikke sikker, men jeg mener at dette omgående bør få højeste prioritet hos CIA og andre efterretningstjenester. Fuck bin Laden, han er på ingen måde en trussel mod vores samfund i forhold til det verdensomspændende bedrag som tabermændene er ved at gennemføre. Mark my words…

Nå, tilbage til det som det handler om. I disse moderne tider udfører Facebook nogenlunde den samme funktion som min gamle lokalsprøjte, og jeg er ganske overbevist om at jeg ikke er den eneste der følger med i mine (mindre) bekendtes kærlighedsliv via deres forholdsstatus. Er der i øvrigt i den forbindelse andre der har bemærket hvorledes dem der lige er blevet single, pludselig bliver utrolig aktive på Fjasbogen igen? Prøv det, det er klasse underholdning!

For nylig ændrede en af mine bekendte sin forholdsstatus – han havde fået en kæreste. Instinktivt tænkte jeg: “hvordan har han dog fået en kæreste!?” Jeg klikkede nysgerrigt på hendes navn for at se giraffen og udbrød med det samme jeg så hende: “nååårh, på dén måde!”

Og jeg forsøger altså virkelig…

Kommentarer
  1. Anya siger:

    med fare for at skyde mig selv i foden..: for nu at tage dit eget eksempel med amerikanske serier, har du så bemærket, at både Carrie og Cheryl rent ud sagt er pisseirriterende (og en hel masse mindre pæne ting)? Godt nok på hver deres måde, men alligevel…
    Og her vil jeg så afsløre min teori (én af dem) om verdensherredømme ind, og jeg må altså sige, at jeg umiddelbart tror, at tabermændene kun er sidekick. Hvis vi lige springer det pæne, men alt for politisk korrekte pladder over om, hvordan det jo er det INDRE man falder for, og så skærer igennem til, at ‘ulige børn’ også risikerer ulige magtdynamikker i deres partnerskab, så har vi her spiren til, hvorledes nogle kvinder tror vi skal overtage verden; undertrykkelse af mænd gennem vores KRAFT SOM QUINDER! – Og for lige at inddrage Carrie og Cheryl igen: Hold nu kæft, for h…

  2. kongfinland siger:

    Jeg forstår ikke et hak af det der med ulige magtdynamikker. Når en kvinde vælger en mand, må hun vel indfinde sig med at være ham underlegen?

    I øvrigt forstår jeg ikke hvorfor du finder Cheryl irriterende? Jeg synes hun er sød (Carrie, derimod, skulle hænges).

  3. Anya siger:

    Carrie: Garanteret af de samme grunde som dig.
    Cheryl: Garanteret af alle de grunde du IKKE gør! Men jeg er også bare en (nogenlunde) frigjort kvinde på vej mod de 30 (heh…), så jeg kan jo ikke gøre for, hvis jeg bare ville æælske at se det tidligere blogomtalte kantstenstrick udført på hendes dumme, tomme, stereotype, behagesyge, evigtoptimistiske, cheerleadersmil… Adr!

    Forresten kan jeg godt se, hvorfor du synes hun er sød. Alt det ovenfor og så er hun OGSÅ lyshåret!😉 Kun en lam hamster kunne være mere tam og dresseret.

    Øh, og det første… jaja. ;D

  4. kongfinland siger:

    Og jeg vil jo om nogen have en pige der er tam og dresseret, der ramte du HELT rigtigt!😛

    Kan dog godt se hvad du mener med Cheryl nu. Problemet er måske at hun er FOR sød? Hun er såen lidt ufarlig, lissom.

    Antyder du at jeg er til lyshårede piger? Der er vist noget du ikke har forstået.

  5. Anya siger:

    Altså, underlegen, tam, dresseret… same, same😉
    Men eftersom du med en meget freudiansk fortalelse (hvilket jeg faktisk tror det ikke er alligevel, men derimod ganske tilsigtet) skriver, at kvinden VÆLGER sin mand, mistænker jeg dig for at være til de frigjorte -after all😀

    Og, i forlængelse og forstærkelse heraf: JA, sgu, jeg tror du er til lyshårede! Proof me wrong!

    • kongfinland siger:

      Det hedder ‘prove me wrong’😛

      Gælder det hvis håret er farvet mørkt?

      Jamen, kvinden vælger da sin mand. Vi har absolut intet at sige i den proces. Efterfølgende er det meget vigtigt for os at hun lader som om at det er os der har styret det hele og i øvrigt har bukserne på i forholdet – men alle ved jo hvordan det hænger sammen. Det er bare tys-tys. Spørg din mand, han vil sikkert benægte det.😉

      Og hvad er det lige du – og andre åbenbart – er så frigjorte fra?

      • Anya siger:

        Pis også… Jag beklajer mine analfabæteske tændenser -nu er jeg jo ikke humaniorastuderende, så det der med fremmedsprog er ikke noget vi går SÅ højt op i (…).

        Og din kommentar er jo min pointe om misforstået verdensherre(kvinde)dømme i en nøddeskal.

        Og mine sarkastiske tanker omkring frigørelse går for mit vedkommende på det samme som dine egne frigørelseskommentarer her på bloggen: klassificering, kategorisering og typificering. Desværre må jeg jo her indskyde, at jeg er bange for, at der findes en horde af “Sex and the City”-elskende/-tilbedende kvinder derude der tror det handler om frigørelse fra substantielle holdninger, fra engagement i andet end sko -og selvfølgelig fra MÆND! Kegler. Sæt jer på en gren og begynd at save…

        Jeg synes hårfarve gælder, det er jo udtryk for et personligt valg, som man synes passer til den man er. SELVFØLGELIG synes jeg det😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s