Det er ikke dig, det er mig…

Posted: 11. februar 2010 in Dæå

Kære min tidligere fremtidige kone

Jeg synes det er gået skævt mellem os på det sidste. Du virker fraværende, og jeg har det som om du ignorerer mig. At du ikke vil være venner med mig på Facebook tolker jeg lidt som om at du ikke mener det her lige så seriøst som jeg. Derfor synes jeg det er bedst vore veje skilles nu, så vi stadig kan bevare vores venskab, sådan som voksne mennesker jo gør når de går fra hinanden.

Af uransagelige årsager kom jeg til at se nogle afsnit af Ignoranterne som du jo er med i, og umiddelbart har jeg min tvivl om hvorvidt vi to overhovedet passer sammen. Det er ikke fordi jeg har fundet en anden, det må du ikke tro. Slet ikke. Det kunne jeg aldrig finde på. Ever. Sværger. Jeg ved det kan være svært at komme videre nu, men du er nødt til at tro på at det her er det rigtige for os. Du er en dejlig pige, og jeg er sikker på du nok skal finde en sød, æh, en fyr engang i hvert fald.

Jeg ved godt at jeg burde gøre det forbi i en sms, som en rigtig mand ville gøre, men det er ikke nemt når du aldrig svarer, selvom jeg kan se du er hjemme og læser min besked. Så må jeg i stedet satse på du læser det her. Det har været et par stormfulde måneder som jeg er sikker på vi begge sent vil glemme. Gem dem i dit hjerte, og sæt pris på at du fik hele to måneder sammen med Kong Finland. Det er mere end de fleste får.

Knus,
Finland

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s