Hvis du står og mangler et sprog, siger du bare til, ikk’ å?

Posted: 2. februar 2010 in Brok, Consumerisme

Jajaja, jeg ved godt jeg ikke følger pissemeget med på filmfronten, men har I måske hørt om den der spritnye blockbuster der hedder AVATAR??? Nå, det havde I… Hm. Efterhånden er jeg vel også den eneste der ikke har fået set “mesterværket” og tilmed ikke har nogen planer om det (i modsætning til 2012, som jeg gerne vil se fordi jeg mener den er så dårlig at den rent faktisk er underholdende, tror jeg nemlig ikke Avatar har en skid at byde på).

Og det er der en speciel grund til: Når jeg hører at der er brugt 134 billiarder pund og 78 millioner timer (nej, det er ikke made-up tal) på at opfinde et helt sprog til de her computergenererede blå freaks, så tænker jeg altså bare at de penge og den tid muligvis, bare muligvis, kunne være brugt på en bedre måde, fx på nogle vildere eksplosioner eller et par predators (jeg har som sagt ikke set den, så jeg ved ikke hvad filmen mangler – men alle film mangler en predator eller to). Eller hvem ved, måske en original handling? Det er godt nok en lidt crazy og progressiv tanke, og ideen kan nemt falde til jorden hvis pøblen ikke kan få lov at opleve forløsningen når de gode (og kærligheden, hvis jeg ikke tager meget fejl) sejrer til sidst, så det er nok på det grundlag at den ide er blevet fravalgt.

Jeg ved da godt at der sidder nogle Tolkien-elskende lingvister et eller andet sted og er ved at komme i hørbukserne over Na’vi-sproget, men har det på nogen måde en positiv virkning på filmens såkaldte “troværdighed”? Den handler for fuck’s sake om en planet beboet af klammo, fredselskende blå aliens; gør det så nogen forskel, James Cameroun, om de lyde som de siger, bygger på smarte afrikanske sprog eller er det rene volapyk?

Men fair nok, Paul Frommer grinede med garanti hele vejen til banken efter han brugte en eftermiddag på at sætte nogle lyde sammen til et “sprog” og straks bestilte en enkeltbillet til Hawaii. Det havde jeg også gjort. Næste gang du får en så brilliant ide, hr. Cameroun, så ringer du bare til undertegnede, så skal jeg satme nok kreere et sprog til dig. For halvdelen af Frommers salær…

Kommentarer
  1. […] gider ikke Oscars mere. Nok vandt Avatar heldigvis ikke så mange priser, men jeg ved ærlig talt ikke om det her er bedre. Min harme er […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s