“Hej, jeg hedder Steve, og min mobil er min bedste ven”

Posted: 30. januar 2010 in Brok, Consumerisme, True story, Videnskab

Når man ikke rigtigt synes at der er noget der kører for en, er det en stor trøst at der er masser af mennesker derude der har det værre end en selv. Det minder jeg ofte mig selv om, og jeg bliver altid i markant bedre humør af det (det står i øvrigt frit for om man vil afprøve teknikken derhjemme, men der medfølger ingen garanti – det hjælper dog hvis man er i besiddelse af en vis portion kynisme). Som den hungrende vidensjunkie jeg er, frekventerer jeg videnskab.dk på daglig basis, og selvom det ikke normalvis er her jeg finder dårligdomme der kan få mig i bedre humør, så var det just hvad der skete i dag.

Der fandt jeg nemlig en artikel om mobiltelefoner og hvad de skal kunne ifølge unge forbrugere, lavet i samarbejde med Aalborg Universitet. Det viser sig at der er “en del der ønskede at mobilen i fremtiden vil kunne ‘tale tilbage til dem’, så mobilen kan blive deres ‘ven’, som de kan søge dialog og råd hos.” Det er simpelthen det mest sørgelige og ufrivilligt tragikomiske jeg længe har hørt, og mens jeg prøver at finde ud af om jeg skal have ondt af dem eller bare knække sammen i latterkramper, kan jeg mærke mit humør stige mod hidtil uanede højder over at jeg ikke er så desperat og deprimerende et individ. Hvad helvede er meningen? Hvad med at bruge dem der, hvad hedder de nu, som man snakker med og søger råd hos hvis det er man har brug for det, øhm – NÅ JA, andre mennesker til den slags! Hvor elendigt et liv skal man have før man tyr til et fucking batteridrevet kommunikationsapparat for oprigtig dialog og råd? Det er sgu da klart man ikke har nogen venner hvis man går og snakker med sin åndssvage telefon hele tiden; den slags idiotiske opførsel er nok ikke ligefrem befordrende for ens sociale liv. Og hvem fanden kræver at en mobil skal kunne noget som helst andet end at ringe og skrive (det ved jeg godt du gør, og jeg hader dig for det)? Det er det absolut eneste sådan en skal kunne, og jeg må på det kraftigste understrege at jeg aldrig nogensinde kommer til at eje en iPhone. Fjern det bras fra mig, og lad mig leve i fred.

Som om det ikke var nok, fortæller artiklen også om et system hvor du kan tage et billede af en tøjgenstand som en fremmed bærer, sende billedet til en database og efterfølgende få at vide hvor du kan købe den fotograferede tøjgenstand. Jesus fucking christ. Hvor indholdsløst et liv (og sind) er det muligt at have? Hvis man ikke har andet at gå op i end hvad andre folk har på og hvor det kan købes, anbefaler jeg omgående trepanering som kur, og jeg skal gerne selv stille mig til rådighed for at gennemføre proceduren. Bare giv mig besked, ikk’? Please? Desuden må det udløse sagsanlæg i hobetal når folk begynder at tage paparazzibilleder af hinanden på gader og stræder. Fuck, jeg skal tjene penge på de fjolser.

Endnu engang må jeg brække mig over at der overhovedet spildes kræfter på landets universiteter på at forske i noget så komplet irrelevant for hovedparten (håber jeg inderligt) af befolkningen, og jeg får vitterligt lyst til at anskaffe mig en sort trenchcoat og komme på uanmeldt visit hos et par uddannelsesinstitutioner som tydeligvis ikke tager deres virke seriøst nok.

Der er virkelig noget råddent i Danmark…

Jeg havde engang en kæreste der sagde “jeg er glad for at jeg og mine veninder aldrig kommer til at starte en samtale med ‘hvor har du købt det bælte?'” Jeg forstår hende nu. Åh, hvor jeg forstår hende. Men hvis jeg finder ud af hun har købt en iPhone, så tæver jeg hende. Igen.

Således kan en dag gå fra ‘skyd mig, en eller anden’ til ‘nu skyder jeg snart en eller anden’, og så bliver det jo næsten ikke bedre. Min dag er i hvert fald reddet. God lørdag derude. Og husk:

“When I get sad, I stop being sad and be awesome instead.”

Så simpelt kan det siges.

Kommentarer
  1. Linda siger:

    Det fine ved shoot-and-tell funktionen er, set med mine øjne, at man kan gøre sin hærværk langt mere effektiv. Slut med at brænde random forretninger ned – nu kan man målrettet gå efter dem, der sælger det grimme, grimme tøj.

  2. kongfinland siger:

    Uh, det er godt set, Linda! Jeg misunder dig din evne til at se det positive ved den her udvikling.

  3. Buur siger:

    En anden iagttagelse vedrørene iPhones er, at de tilsyneladende er umulige at have liggende i lommen, hvor mobiler ellers har hjemme.

    Således flår enhver iPhone-ejer sin iPhone frem ved enhver lejlighed og lader den derefter ligge fint fremme (dog i behørig afstand til de øl på bordet, der gør, at man overhovedet tåler deres selskab i første omgang).

    Og så er iPhone-ejere nærmest umulige at føre en samtale, endsige en god diskussion, med, da ethvert postulat straks tjekkes på det forhåndenværende internet.

    Personligt skal min mobil kunne ringe, skrive samt have den kalenderfunktion, der for min semidemente hjerne er vigtigste (eneste) garanti for et nogenlunde velfungerende socialt liv.

    Med disse krav i baghovedet spurgte jeg en dag en nyslået iPhone-ejer om, hvad han dog skulle bruge sit æstetisk misforståede computermonster til.

    Svaret?

    “Den ser godt ud. Og så har jeg lige hentet en application, så jeg kan spille kaste grise!”

  4. Morfar siger:

    Min kollega tog kegler i dag da han proklamerede at nu kan han se TV på sin Iphone, hvortil jeg måtte hvæse af ham. “Ja der er jo ingen fare for at du bliver afbrudt af at dine venner ringer”.

    Ih jeg er sårn et godt mænske der.

  5. kongfinland siger:

    Buur: Det er ligeledes en skarp observation!

    Alle iPhone-ejere burde have så mange prygl der kan lægges på deres fesne i moderigtigt tøj iklædte kroppe. Jeg magter simpelthen bare ikke at fatte det fede ved konceptet? Ja, du kan gå på nettet, og hvad fucking så? Nok bruger jeg indernettet meget, men når jeg bevæger mig ud af jordhulen, er det sgu som regel for at være social, og så gider jeg da ikke sidde og tjekke Fjasbog, mail og alle mulige påstandes sandhedskarakter i stedet for at være sammen med de andre tilstedeværende personer. Kan de ikke forstå det er nederen?

    Morfar: Jeg synes du er et godt menneske, og du må gerne give fjolset en lammer fra mig. Så kan vi begge være dårlige mennesker dér…
    Velkommen hjem fra ferie i øvrigt!🙂

  6. Morfar siger:

    Thankew sønnike.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s