Om hvorfor jeg aldrig bliver venner med sælgere

Posted: 28. januar 2010 in Brok, Træls, True story

I min søgen efter en ny westernguitar forelskede jeg mig i en sort Washburn der selvfølgelig kostede det dobbelte af hvad jeg havde planlagt at bruge på ny guitar – ingen siger noget til min bankrådgiver, vel? Dog var der en Ibanez som jeg også gerne vil prøve. I ved, bare for sammenligningens skyld. Den havde de så imidlertid ikke hjemme i butikken, kunne jeg se på hjemmesiden, så jeg skrev en ganske kort mail til dem med et relativt simpelt spørgsmål, hvis jeg selv skal sige det, der lød ca. sådan her: “Ved du om I får Ibanezguitaren på lager igen, og i så fald hvornår?”

Jeg indrømmer at det er hele to spørgsmål på én gang, hvilket muligvis kan have forvirret sælgermanden der besvarede min mail, og for at svare på spørgsmålene er det naturligvis en forudsætning at den indviklede process der i fagterminologien kaldes ‘læs og forstå’, beherskes fuldt ud. Mens jeg ventede i åndeløs spænding på svaret, gjorde jeg mig endda visse forestillinger om hvilket svar jeg kunne tænkes at få. Mulighederne var, så vidt jeg kunne regne ud, temmelig begrænsede da første spørgsmål er et såkaldt ja/nej-spørgsmål, mens svaret på andet spørgsmål – som så, for lige at komplicere situationen, er et opfølgningsspørgsmål hvis svar i den grad afhænger af svaret på første spørgsmål – gerne skulle bestå af en dato. Eksempelvis kunne han svare: “Ja. På torsdag.” Hvilket ville have været en fantastisk og ikke mindst brugbart svar. Han kunne også give det mindre spændende, men dog stadig yderst brugbare svar: “Ja. Det gør vi ikke.” Sidst men ikke mindst kunne han svare: “Nej.” Et skuffende svar, men dog stadig et svar ifølge de FN-godkendte kriterier for spørgsmål/svar-sekvenser fra 1987.

I stedet er dette “svaret” der tikker ind på min mail: “Ibanezguitarer lyder ikke nær så godt som Washburn. Derfor er de ikke hjemme i butikken.”

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Læs så mit spørgsmål igen.

Det er jo for helvede ikke et svar på mit spørgsmål, din bebrillede lortesælger! Det er en personlig kommentar, som er komplet ubrugeligt i forhold til mit ellers simple spørgsmål og som jeg ikke har bedt om. Jeg undrer mig over om han i andre sammenhænge giver lige så elendige svar. “Hey, hvad skal du i aften?” “Jeg havde en sjov aften i går.” Nå, okay? Tak for det, mester! Var han der ikke den dag de gennemgik det på sælgerskolen eller hvad? Jeg har ikke selv gået der, men jeg formoder da at man lærer at når kunden spørger om noget, er det ifølge videnskabeligt efterprøvede forsøg den bedste taktik at give dem et fucking svar.

Jeg vidste godt det stod sløjt til med kundeservice i Danmark, men jeg troede da at det at svare på et spørgsmål, var lige til at overkomme… Endnu engang viser standarden sig at være under hvad der må kunne forventes rimeligt – lærer jeg det aldrig?

Som den evigt hjælpsomme fyr jeg er, har jeg besluttet mig for at lave et lynkursus i kundeservice (lavet i tre trin, så selv mongolsælgere kan fatte det):

1. Når kunden stiller et spørgsmål, skal man svare på det. Med et ordentligt svar. Omgående.

2. Kan man ikke svare omgående, skal man vende tilbage med et svar snarest.

3. Er det også for stor en mundfuld, skal man slet ikke være sælger, men kan i stedet fokusere på en fin uddannelse i at lægge mursten oven på hinanden i snorlige rækker.

Så simpelt er det faktisk. Jeg håber de indfører denne korte liste på sælgerskolens pensum, så jeg i fremtiden slipper for den slags uduelige forsøg på noget der burde være et ligetil svar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s