The best things in life are free

Posted: 11. januar 2010 in Brok, Semi-autobiografisk pseudofiktion

… Or so they say. I beg to differ.

Jeg ved ikke hvem der har fundet på ovenstående citat, men jeg tror ikke på at det er Janet Jackson, selvom hun har lavet et (garanteret elendigt) nummer med netop den titel. Jeg har ikke hørt sangen, men jeg har læst teksten, og det er satme godt nok en omgang lunken pis.

“You won’t pay nothin’ for this good lovin’. It’s for free.”

Ah, det tror jeg så ikke, Janet. Men det kan vi diskutere en anden gang.

De bedste ting i livet skulle altså være gratis. Aha. Jeg tror at vi er nødt til at få defineret præcis hvad de bedste ting i livet er, for det er godt nok et udsagn der skurrer meget i mine ører. En stor del af den mandlige befolkning vil, formoder jeg, sikkert mene at sex er blandt de bedste ting i livet. Er sex gratis? På ingen måde. Hvis man får lokket en trunte med hjem til ungkarlehyblen, har man sandsynligvis også stået på en skummel beværtning og hældt drinks på hende den halve nat, indtil hun endelig, som regel omkring kl. 5-6 stykker om morgenen, mener at man skal belønnes for sin indsats. Ih, tak. Det kostede kostede kun 563 kr. at få lov at pløje et fuldt lig. Og hvem betalte taxaen? Den slags er ikke gratis. Det er et klokkeklart eksempel på en håndgribelig pris man betaler for sex, men så er der også de mere immaterielle af slagsen der følger i kølvandet. For eksempel den moralske skyldfølelse der rammer på et tidspunkt i løbet af næste dag når man begynder at komme til sig selv og har brugt en halv time på forgæves at lede efter kondompakken, hvorefter man må indse at man sgu nok ikke lige fik ordnet det i kampens hede. Straks stiller man sig selv interessante spørgsmål som “klør det egentlig ikke en smule dernede?” og “plejer det at føles sådan?” og så kan man gå og hygge sig med det, indtil man får nosset sig sammen til at gå til doktormanden og få en recept på klamydia-medicin. Badabing, penge ud af lommen lige der. Og nej, jeg ved ikke hvor meget det koster. Jeg har jo fået recepten væk, for helvede.

Så er der sikkert en eller anden klaphat der indskyder at sex med sin kæreste jo er gratis, og her kræver det al den koncentration og viljestyrke jeg kan oparbejde, at holde mig fra at ommøblere vedkommendes tandsæt. For good. Sex med sin kæreste er sgu da på ingen måde gratis. Man skal høre på halvhjernede svigerforældre, tage opvasken, støvsuge, give ture i biffen og uopfordrede blomster samt kokkere mere eller mindre fantastiske retter til hende, før hun synes at hun har lyst til den slags aktiviteter. Og stadigvæk kan hun blive ramt af spontan hovedpine når som helst under forspillet, og man må gå slukøret på toilettet for at tage trykket og for at give sine hænder noget at lave så man ikke omgående pudekvæler sin bedre halvdel. Not gratis.

“Men Kong Finland, det er jo gratis for pigen?” Ja, I tror fanme også alt er gratis, bare I viser lidt hud! For det første betaler I i dyre domme for at få fat i den skøgekonnoterende kjole og dertilhørende singlekrigsmaling der er absolutte nødvendigheder hvis nogen fyr, uanset hvor spritstiv han så er, skal få lyst til at lave den dyre med jer, og for det andet koster p-piller ikke gratis, og de er sgu essentielle hvis I vil undgå at skide røvhullets unge ud ni måneder efter han har gennemspulet jeres underliv – hvilket bringer mig til næste pointe.

Der er sikkert også nogle der vil påstå at børn er noget af det bedste i livet, men det er heldigvis nemt at påvise at de sataner ikke er billige i drift – eller for den sags skyld gratis. Jeg så engang i nyhederne at det koster ca. en million kroner at opfostre sådan en fanden fra den bliver født til den fylder 18 og man kan sparke den af helvede til. Tillykke, mor og far. I kunne have været millionærer. How does that feel?

“Hvad så når man får et smil fra en fremmed på gaden? Dét er da gratis!” Okay, hør lige her, “ven”. Nu snakker vi om de bedste ting i livet her, ikke små hverdagshændelser der giver én en anelse mindre lyst til at blæse kraniet ud på sig selv. Jeg mener absolut ikke smil fra fremmede hører til i førstnævnte kategori, ligegyldigt hvor lækker hun så er. So shut it.

“En god aften i venners lag?” Nej, heller ikke. Hvis det skal være en god aften, kræver det jo betydelige mængder alkohol, og som jeg vist har været inde på, er det ikke gratis.

Er der andre forslag eller er vi enige om at de bedste ting i livet ikke er gratis?

Derimod er det ganske gratis at læse denne blog. Indtil jeg finder en måde at indføre brugerbetaling på.

Kommentarer
  1. Infotainer siger:

    Et gennemspulet underliv. Tak for den.

  2. kongfinland siger:

    Det var så lidt. Lige præcis dén er jeg lidt stolt af.

  3. Buur siger:

    Jeg har endnu ikke været hele internettet rundt endnu, men “so far” (som de unge siger) løber denne blog med titlen som Månedens Bedste, hr. Finland.
    Bravo!

  4. Buur siger:

    Bemærk i øvrigt, at ordet “endnu” var så gratis, at jeg lige kørte en dobbelt-up på brugen af det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s