På forhånd tak

Posted: 4. december 2009 in Consumerisme, Dæå, True story

Nu er det snart jul, og det er jo som bekendt hjerternes fest hvor man glæder sine nærmeste med gaver der viser hvor meget man holder af hinanden. Derfor ser jeg ingen grund til at tvivle på at alle mine læsere naturligvis ønsker at vise mig hvor meget jeg betyder for dem, samt hvor meget de har savnet mit altid fornøjelige selskab de seneste fem måneder, og således ønsker at overvælde mig med gaver det øjeblik jeg sætter fod i landet igen.

For at effektivisere julegaveindkøbsprocessen – der findes nemlig næppe noget mere afskyeligt og dybt frustrerende end at skulle mase sig igennem mængden af frådende bedstemødre og kvinder klædt på til kamp med uldfrakker, stiletter og hårde tasker, der ganske effektivt bruges som slagvåben hvis en forvirret mandsperson skulle komme i vejen for købet af den ultimative gave til lille Mattias, i alle byens tætpakkede butikker i sin håbløse søgen efter elendige og endnu ikke valgte gaver, mens hele befolkningen i et kollektivt anfald af vanvid går bersærkergang med kreditkortet – har jeg valgt at publicere min ønskeseddel nedenfor. Der er nemlig stadig masser af tid til at bestille lortet over nettet, så I fuldstændigt undgår juledramaet ude i byen. I kan takke mig senere.

Jakkesæt – Armani, tak.
Rolex-ur
Nietzsches samlede værker
Et års forbrug af Glenfiddich 40-års single malt (jeg ville have valgt 50-års, men man er vel beskeden)
Nummeret på hende her
Og en seng
Silkepyjamas
Global-knive
Rayban-solbriller (alt det sne blænder mig)
En dartskive m. pile
En jacuzzi
Ti-turs kort til Pussy Galore
DALI MegaLine højttalere
Havannacigarer
Kikkert (don’t ask)
Et billardbord
Washburn Dime 333 (til rock’n’roll)
Gibson Hummingbird True Vintage (til sødsuppemusik for damerne)
Samsung 58″ plasmaskærm
En PS3 (og 100 spil)
Cd-holdere til min samling på 416 styks

Glædelig jul, suckers! Nyd jeres karrysild og juleand derhjemme i polar-Danmark, mens jeg ligger ved poolen og sipper Martini’er.

Røvhuller.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s